top of page

Massage som adfærdsregulering

Af veterinærsygeplejerske og hundemassør Charlotte Ryttersgaard, Okt 2009.

I juni 2009 fik jeg mit bevis på at have gennemført uddannelsen som hundemassør. Det var lige så dejlig en dag, som da jeg for 15 år siden fik veterinærsygeplejerske eksamensbeviset :)


For mit vedkommende er det fantastisk at se, hvor meget man kan udrette, med lidt ro og et par følsomme hænder.


Denne artikel er skrevet som en rapport magen til dem jeg løbende har afleveret under min uddannelse og den er ikke ment som en stor og videnskabelig artikel, men som en nem tilgængelig historie om massagens egenskaber i adfærdsrelaterede problemstillinger.


Håbet er at vi bliver flere som får øjnene op for, hvor langt man kan nå med denne form for behandling i vores ofte meget konservative behandlingsprægede verden.


Jeg har valgt atskrive dette indslag for at viderebringe lidt information om massagens gavnlige virkning på almindelige hverdagsproblemer. Vi kender jo sikkert alle den dejlige følelse af ro og harmoni i både krop og sjæl efter en skøn omgang massage. Denne følelse af ro er også meget tit resultatet af mit arbejde med dyrene, det gælder både hos hunde og katte. De fleste mennesker ved, hvor vigtig massage og fysioterapi er i forbindelse med genoptræning - men at det i allerhøjeste grad også har en fantastisk virkning på dyrenes tryghed og tilknytning til mennesker - er der måske ikke lige så mange, der tænker over.


Berøringerne er med til at øge det emotionelle bånd mellem os og dyrene. Dette ses tydeligt i det bånd, der allerede fra starten bindes mellem tæven og hvalpene gennem hendes slikken på hvalpene. Derudover øger massagen også afspændingen af nervesystemet og hjælper derved den psykofysiologiske selvregulering mellem krop og sind.


Jeg har under min uddannelse lavet et projekt der viser, hvor stor effekt massage også har på katte. Ganske kort forklaret, gik det ud på at massere et antal internatskatte i deres vante omgivelser på internatet. En uge efter lånte jeg så de samme katte, flyttede dem forbi hundestalden til et ukendt rum, hvilket stressede dem i samme grad som mange katte stresses ved transport og besøg hos dyrlægen. Ved hjælp af pulsmåling og almindeligt syn på kattens opførsel, lykkedes det mig, kun ved hjælp af massage, at vise hvor hurtigt man kan få kattene helt rolige og klar til undersøgelse igen.


Igennem denne artikel nævner jeg en del massagegreb, som jeg ikke har tænkt mig at beskrive yderligere. Dog vil jeg lige nævne de overordnede funktioner for de forskellige grupperinger.


Scanne, strøg og cirkler: Åbner for energiflowet i kroppen samt masserer overhuden.

Æltegrebene (rulle, edderkop og banan): Arbejder i dybden på bindevævet.

Dyb massage (vaskebjørn, tiger, nap og friktion): Kommer dybt ned i musklerne.


Case: Massage af Zappo  


Navn: Zappo

Race: Stor blanding

Køn: Male

Født: 010107 (2½ år)

Vægt: 39,5 kilo (fin foderstand)

Zappos ejer ringer til klinikken, da han har kigget på DEHs hjemmeside og fundet den lille røde prik, som fortæller om mig :)

Vi får os en god snak om Zappo og dens problemer, som består af træls opførsel over for andre hunde og ind i mellem også over for fremmede mennesker.


Ejeren oplyser at han træner/arbejder meget med den, både lydighed, bide-arbejde osv.


Vi snakker lidt om at, hvis dens aggressive adfærd skyldes smerter, kan vi sikkert komme langt med massagen, men også at den under alle omstændigheder vil have godt af den beroligende effekt, massagen altid har.


Vi får aftalt en tid og glæder os til at møde hinanden.


200309:

Jeg bliver kaldt op fra operationsstuen og får at vide at Zappo er kommet, og den og ejeren er vist ind i konsultationen.


Fint! Jeg går op og åbner døren ind til konsultationen. Det første, der møder mig, er en kæmpe hund. Den sidder allerede højt oppe på hæve/sænkebordet med alle sine store hvide tænder blottet og knurrer dybt af mig, da jeg sætter første fod ind i kons'en.


Dårlig start!!! Jeg bliver uden for døren og beder ejeren om at tage hunden ned på gulvet i kort snor, jeg lukker døren og prøver at komme ind én gang til.


Meget bedre, den knurrer stadigvæk, men jeg går ind og giver ejeren hånden, beder ham slippe hunden løs, så den kan snuse rundt i lokalet og sætter mig på hug på gulvet og snakker med ejeren.


Ejeren siger at han er spændt på, hvad jeg formår at gøre, da Zappo ikke bryder sig om at blive klappet/berørt af fremmede mennesker. Han har bidt sin dyrlæge flere gange...


Jeg forklarer ham stille og roligt, at jeg ikke har tænkt mig at tage nogen chancer, så hvis den fortsætter med at knurre af mig eller begynder at bide efter mig, så stopper vi med det samme eller forsøger ganske kort med en mundkurv på.


Efter et stykke tid kommer den selv hen til mig og jeg klapper den på ryggen og aer den på brystet, Så langt så godt... Jeg rejser mig og kalder den hen til bordet og beder den springe op. Det går fint. Ejeren tager nu en kraftig læderhandske på den ene hånd og forklarer, at når han tager den på, ved Zappo at den skal adlyde ham.


Jeg klapper den uden at den knurrer og beder ejeren tage handsken af, da det her skal være uden tvang eller magt. Den sidder stiv som et brædt, men med helt lige ryg og bagpart.


I stedet for handsken installerer jeg ejeren med en håndfuld godbider og beder ham stå ved hundens hoved og snakke med den.


Langsomt og beroligende lægger jeg mine hænder på hver sin side af hundens nakke og scanner stille og roligt hele vejen ned ad ryggen. Fortsætter ned over brystet, forbenene og hen over ribbenene.

Den føles varm og blød over det hele.

Jeg begynder at stryge den på hele ryggen, helt oppe fra ørerne og ned til halen. Rigtig mange strøg senere, kan jeg mærke, at den begynder at få en mere rolig respiration. Dens hoved bliver lidt tungere og det virker som om den har accepteret, at jeg rører ved den.

Videre til cirkler, først meget overfladisk og igen helt oppe fra ørene og ned til halen. For hver gang jeg starter forfra oppe ved ørerne, øger jeg trykket en anelse, indtil jeg har det tryk og den rullende bevægelse i mine hænder, som er så dejlig ved cirklerne.


Da jeg har kørt omkring ti baner med cirkler, vender den hovedet om mod mig og slikker mig på armen. Ejer kigger forbavset på mig og siger, at det har den aldrig gjort ved andre end ejeren selv. Så nu gælder det bare om at fastholde dens tillid, og ikke at gå for hurtigt frem.


Forsigtigt går jeg om på siden af bordet og lægger mine hænder på dens nakke, mens jeg ganske let læner mig ind over den, for at kunne gennemføre mine æltegreb. Det går fint, så jeg starter med rullen fra nakken og ned mod skulderen. Dens hud og bindevæv er dejligt at arbejde i.

Ved edderkoppen viser den lettere ubehag i form af sitren i huden, så den udgår denne gang.


Efter at have lavet rullen på begge sider stiller jeg mig igen om bag ved Zappo og tager et godt fast greb i nakken på den og lader mine hænder arbejde sig hele vejen ned i banangrebet. Den sukker dybt og henført.

Vaskebjørnen bliver hurtig til en dyb vaskebjørn, da den virkelig giver efter for mine berøringer nu. Dens øjne er små, dens hoved endnu tungere og åndedrættet fuldstændig afslappet. Ejer siger at han aldrig har set den så afslappet før, ikke engang når den sover.

Midt på ryggen, finder jeg spændinger i iliocostalis. Jeg kan fornemme en skævhed i torntappene i området. Den reagerer på friktionerne, men uden på nogen måde at sige fra, så vi fortsætter godt ned i dybden indtil den er blød og gennemarbejdet.


På nuværende tidspunkt vil jeg gerne have den helt ned at ligge og meget gerne på siden, men ejer siger at den bliver helt panisk, hvis den bliver lagt på siden. Selv når den sover, har han aldrig set den på siden.


Efter lidt overvejelse betemmer jeg mig for, at vente til næste gang med at gå videre. Så må dette være en en god begyndelse på et nyt liv for Zappo. Et liv med indlagte pauser og fuldstændig ro i sjælen.


Afsluttende laver jeg akkupressur langs rygraden på blæremedianen, mest fordi det har en god psykisk virkning på angst, ophidselse og frygt. (Jeg tror til dels dens aggressivitet bunder i angst og usikkerhed).


230309:

I dag står Zappo uden for klinikken, i meget stram snor sammen med sin ejer der er iført læderhandsken. Ejeren tør ikke komme ind, da der er andre hunde i venteværelset. Jeg beder de andre klienter holde deres hunde ind til sig. Ind kommer Zappo og bliver straks til et stort gøende og frådende monster med en ejer, der råber og kæmper for ikke at den skal vælte ham omkuld.


Inde i konsultationen falder den lidt til ro. Snor, handske og alt det væmmelige bliver lagt over på stolen i hjørnet og jeg sætter mig ned på gulvet til Zappo. Den kommer straks logrende hen til mig og vi hygger os lidt tid, før vi går i gang.


Ejer oplyser at Zappo efter sidste massage var gået lige i brædderne, da de kom hjem. Den havde sovet i tre timer, uden så meget som at blinke, når nogen gik forbi huset. Men dog ikke på siden.


Oppe på bordet er det meget tydeligt at Zappo er helt klar over, hvad det er, der skal ske. Den logrer og sitrer over hele kroppen. Jeg tror jeg har fået en ny ven her :)


Scanningen går fint og jeg mærker ingen steder med øget varme eller kulde.

Mit mål i dag er at få Zappo ned og ligge på brystet samtidig med at den slapper helt af. Den er så stor en hund, at jeg virkelig håber den næste gang kan ligge på siden. Det vil give mig bedre arbejdsmuligheder på både forparten og bagparten. Men samtidig vil det også være en sejr både for Zappo og jeg at overvinde den frygt, jeg tror den har inde i sig og som gør at den hele tiden er på vagt.


Cirklerne går rigtig fint og den er nu helt afslappet. Jeg forsøger med en rolig kommando at dække den af. Den lægger sig, men rejser sig straks. En gang til og denne gang lægger jeg mine hænder på dens skuldre og den bliver liggende. Så fortsætter jeg med cirklerne og rent faktisk falder den igen helt til ro efter et kort stykke tid.


Alle æltegrebene laves i denne liggende position.

Mine vaskebjørne er igen et højdepunkt for Zappo og denne lægger sit hoved strakt hen ad bordet og sukker dybt.


Selve ryglinjen ser fin og lige ud i dag. Ingen skævheder omkring torntappene.


Der føles en anelse spænding i Iliocostalis i begge sider, men de forsvinder hurtigt og alt føles rart igen.


Op i siddende stilling og i gang med forparten. Ejer sætter en hånd under Zappo's pote for at lette vægten.


Strøg, cirkler og rulle både på skulderen og overarmen. Der er en del spænding omkring scapula så jeg starter med at løsne hele vejen rundt med håndkanten samt vaskebjørn og nap på Pectoralis Superficialis. Derefter laver jeg et godt sejt træk bagud på scapula. Det gentager jeg tre gange og kan mærke, hvordan trækket bliver længere og længere.

Jeg ville gerne have lavet en udstrækning af hele forbenet, men den er for stor at gøre det stående på, så jeg venter til den har lært at ligge på siden.


Jeg kan sagtens arbejde mig ned af benet med cirkler og nap. Men poten er indtil videre forbudt område.

Dog lykkedes det mig at holde den under poten og derved få lov at lave et fast tryk på K-1 som jo også et beroligende medianpunkt.


Til sidst kører jeg en gang ned ad ryggen langs blæremedianen. Her er ikke noget at finde, hverken ømheder eller huller.


En dejlig rolig Zappo hopper nu ned ad bordet og går pænt gennem venteværelset uden at gø eller knurre af de andre.


270309:

Jeg går Zappo i møde ude på parkeringspladsen i dag. Den kommer logrende hen til mig og slikker mig på hænderne. Stille og roligt går vi ind i venteværelset og videre ned bagved til et rum Zappo ikke kender. Det eneste den har fokus på er mig, så alt går glat.


Op på bordet med det samme og straks er vi i gang.


Jeg starter op som jeg har gjort de andre gange med den siddende og efterfølgende liggende.

Imens fortæller ejeren, at den også efter sidste gang havde sovet omkring tre timer og at den om aftenen havde været en hel anden hund at have med på træningsbanen. Den havde stadig været vagtsom, men havde haft meget mere koncentration omkring det ejeren bad ham gøre. Havde kun gøet ganske få gange, når de andre kom helt tæt på.


Efter at have gennemarbejdet hele ryggen uden at finde noget som helst, forsøgte jeg ganske forsigtigt at trække det ene bagben ind under den for at vælte den om på siden. Den spændte straks op i hele kroppen og strittede imod. Ejeren snakkede beroligende til den og holdt forsigtigt dens hoved nede og vupti lå den på siden. Meget anspændt til at starte med. Stadigvæk med en hånd på dens underste bagben gik jeg i gang med massagen af venstre bagben.


Det tog lang tid inden den overgav sig og slappede af. Men til sidst faldt den helt hen med hovedet hvilende på ejers arm.


Jeg starter med at varme dens lår godt op, med masser af strøg og cirkler.

Der er kraftige spændinger i Gluteus Medialis, Gluteus Superficialis, Gracilis, Semitendinosus samt en meget stram Pectineus.

Masser af dyb vaskebjørn både på inder- og yderside af låret. Derudover gode dybe nap med "flettede fingre" hele vejen ned på bagsiden af låret langs Gracilis. Bicepts Femoris blev gennem masseret med én hånds nap. Pectineus løsnes med cirkelbevægelser af fingerspidserne.


Jeg kommer ikke helt til bunds i disse spændinger denne gang, men er kommet meget langt.


Ingen potemassage på bagbenene.


Nu kan jeg få lov at lave udstrækninger på bagbenet. Gode lange stræk både frem og tilbage.


Da vi forsigtigt forsøger at vende den over brystet, flyver den op og nægter at lægge sig igen.


Eftersom massagen af venstre bagben har været så dyb og grundig, vil det være katastrofalt ikke at kunne massere højre side. Det vil give en alt for stor ubalance. Derfor bliver massagen på højre bagben i stående stand. Ejer holder en hånd under poten, hvilket får den til at slappe nok af i benet til at jeg kan lave en nogenlunde tilfredsstillende massage. Helt så god som den anden side bliver det aldrig, men jeg kan mærke de samme spændinger og min fremgangsmåde er som i venstre side, dog uden udstrækningerne.


Den forsøger flere gange at sætte sig, da den er helt bløbbet af afslappelse.


Efter dette bagben stopper vi for i dag.

010409:


Jeg venter udenfor, i håb om at dagen i dag, kan bruges til at se bevægelser. Desværre er Zappo helt oprevet da bilen ruller ind foran klinikken. De havde holdt for rødt i krydset, da den fik øje på en anden hund i fodgængerfeltet, hvorefter begge hunde begyndte at gø og skabe sig... Ejer orker ikke at slås med den for at få den til at gå pænt, så vi går ind i klinikken og snakker om, hvordan det er gået siden sidst.


Heldigvis er det gået godt. Den har desværre haft diarre nogle dage og har derfor været hos egen dyrlæge, som meget overraskende, både havde fået lov at ae og undersøge den uden brummen eller biden. Så langt så godt :)


Hele massagen forløber fuldstændigt problemfrit denne gang. Med lidt overtalelse går den med til at ligge helt ned på begge sider. Det vil sige at jeg uden problemer kan lave både min forparts- og bagpartsmassage med hunden liggende på siden. Det er super godt.

På forparten er der ingen spændinger at finde, men jeg laver stadigvæk hele programmet som sidste gang samt udstrækning af forbenene.


På bagparten er der stadigvæk spændinger i Gracilis og Semitendinosus, men med dette dydsmønster af en hund, er det jo bare at arbejde derudaf. Som på forparten, giver jeg også bagparten hele turen og kommer alle musklerne samt de passende massagegreb, samt udstrækninger igennem.


På nuværende tidspunkt trækker den vejret så dybt, at det lyder som om den snorker. Den reagerer heller ikke, da jeg forsigtigt bevæger mig op på dens hoved.


Selv om den ligger på siden kan jeg liste en hånd ind under dens kind og lave enkelte strøg inden jeg går over til vaskebjørn af masseter på begge sider. Helt ud på snuden og videre op ovenpå hovedet. Et godt langt træk i begge pinnae får den til at blinke med øjnene og langsomt vende tilbage til denne planet.


Vi slutter for i dag og aftaler at snakkes ved om et par uger for at se, hvordan Zappo's opførsel på træningsbanen og gåturene vil forløbe de næste par uger.

Efterskrift:


Efterfølgende har jeg haft Zappo til massage med 4 - 6 ugers mellemrum, samt en enkelt gang ind imellem, hvor den kom for at få masseret et "pragteksemplar" af en watertail. Dens temperament og væremåde har ændret sig så meget, at man slet ikke vil kunne kende den, hvis man kun har mødt den inden den kom til massage første gang.


Glad hund = glad ejer :)

bottom of page